Jeg vil virkelig gerne gøre min blog rigtig pæn, og jeg skal også nok love at få det gjort, men lige nu har jeg også bare så meget lyst til at komme i gang med skriveriet her, så jeg tager det lidt i etaper.
Det er som om, den der tid bare forsvinder ud af mine hænder. Kender I det?
Dagen begynder, og efter bleskift, Olivias tøjkrise, morgenmad, tandbørstning, min egen tøjkrise, fletninger på Olivia [”det SKAL være Hello Kitty elastikken!!!”], solcreme på begge piger og til sidst overtøj på og UD af døren, cykler jeg på arbejde – jeg har eventuelt lige afleveret pigerne i institutionen på vejen, hvis det er en af de dage. På vej på arbejde er der dejlig fred og ro, og så tænker jeg over alle de ting, jeg garanteret kan nå i dag. Altså først skal jeg jo lige 7-8 timer på arbejde, men når så jeg har hentet pigerne, været en times tid på legepladsen, lavet og spist aftensmad, hygget med pigerne, vekslet et par praktiske planlæggende ord med min mand, spist pigerne af med havregryn, skiftet bleer, børstet pigernes tænder, læst godnathistorie og sunget sange i en halv time, diskuteret en halv time med Olivia om at det ER sengetid nu, og når de begge endelig ligger søde og fredfyldte i hver deres seng og snorker, SÅ er det, at jeg skal finde billederne, der skal rammes ind til væggen over klaveret, rydde op i soveværelset, så jeg får meget mere plads til mine kreative sysler, sysle med mine krea-remedier, ringe til min mor, sy den der nemme buksedragt til pigerne, ringe til min søster, læse et par blade mens jeg drikker te… og skrive på min nystartede blog.
Men realiteten er, at jeg falder i søvn på madrassen ved siden af Olivias seng og vågner fuldstændig rundt på gulvet 1 time senere og kan kun finde ud af at børste tænder og vralte ind i seng, eller jeg sidder med søvndrukne øjne og finder inspiration til alle de kreative ting, jeg gerne vil give mig i kast med og alle de sunde madopskrifter, jeg skal prøve og alt det tøj, jeg gerne vil købe. Og det er jo som sådan også rigtig fint… jeg når bare aldrig til at føre det ud i livet!
Men det er dét, jeg har besluttet skal være slut nu. Nu skal jeg gøre i stedet for kun at tænke! Og lige nu drikker jeg te og skriver blogindlæg fordi jeg prioriterer det. Og det føles rigtig godt!
Dagens blogindlæg kom til at handle om noget lidt andet, end jeg havde i tankerne, men det var dette, der kom ud af tastaturet, da jeg satte mig for at fortælle jer lidt om min hverdag med fuldtidsjob, pseudotvillinger og masser af idéer i hovedet men lidt for lidt tid.
Det næste der skal ske her på bloggen er lidt lækkert på designsiden (hvis jeg hitter ud af det) og lidt mere information om, hvem jeg og min familie er.