Om at mumle en godnatsang…

”Solen er så rød mmmm
og skoven bli’r så sort
Nu er solen død mmmmm
og dagen gået bort
Ræven går derude mmmmm
vi låser vores gang
Kom sæt dig ved min side mmmmmm
og syng en lille sang.”

Kender I de perioder, hvor man er nødt til at mumle noget af teksten i godnatsangen – eller helt udelade tekststykker – eller i værste fald helt stoppe med at synge sangene?

Herhjemme lød “Solen er så rød mor” i en periode som ovenfor, for ellers spurgte min lille Viola trofast efter hver linje: “Er det MIN mor?”
Ja, det er jo sådan set rigtig sødt. Men når klokken efterhånden har passeret, der hvor de burde sove, og jeg selv mest af alt har lyst til at slænge mig på sofaen med te og tv, så orker jeg bare ikke forklaringen gang på gang om, at det ikke er hendes mor men drengen i sangens mor. Hvilke forklaringer kunne der ikke komme ud af dét, på dette tidspunkt, hvor barnet mest af alt prøver at finde på hvad som helst for at undgå at sove?

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s