1 års bryllupsdag

Hjemme i min barndomshave

Hjemme i min barndomshave

Familien i min barndomshave. Huset er solgt lige om lidt, så jeg sørgede for at tage godt med billeder.

Familien i min barndomshave. Huset er solgt lige om lidt, så jeg sørgede for at tage godt med billeder.

Min far byder næsten altid på champagne. Og især når han har solgt et hus.

Min far byder næsten altid på champagne. Og især når han har solgt et hus.

Viola og mormor vinker ned til os fra altanen.

Viola og mormor vinker ned til os fra altanen.

Hypermobile børn ser Cirkeline i mormor og morfars biografstole.

Hypermobile børn ser Cirkeline i mormor og morfars biografstole.

Hov hov Olivia! Har du fået lov at pille chokoladen oven af?

Hov hov Olivia! Har du fået lov at pille chokoladen oven af?

Vi fejrede 1 års bryllupsdag med overnatning på Kryb I Ly kro ved Fredericia og Kolding.

Vi fejrede 1 års bryllupsdag med overnatning på Kryb I Ly kro ved Fredericia og Kolding.

Inden vi krøb i ly tog vi på Trapholt og så bl.a. Marco Evarissti udstilling og spiste stor brunch.

Inden vi krøb i ly tog vi på Trapholt og så bl.a. Marco Evarissti udstilling og spiste stor brunch.

Masser af 70'er stemning på Kryb I Ly med brune fliser samt øloplukker og askebæger i uhyggelig kort afstand fra toilettet.

Masser af 70’er stemning på Kryb I Ly med brune fliser samt øloplukker og askebæger i uhyggelig kort afstand fra toilettet.

Olivia poserer i sin nye buksedragt fra mormor og morfar.

Olivia poserer i sin nye buksedragt fra mormor og morfar.

Sidste søndag havde vi 1 års bryllupsdag. WOW! Tænk at der er gået ét år. Og samtidig kunne du, med alt hvad der er sket på det år, snildt bilde mig ind, at der var gået 2-3 år. Puha, vi synes i hvert fald vi har løbet stærkt det sidste år.

Dagen skulle fejres, og derfor tog vi meget oplagt en af bryllupsgaverne – en Bellevueboks til hotel-/kroophold – i brug og krøb i ly på Kryb I Ly kro mellem Fredericia og Kolding. Fredag eftermiddag kørte vi i den grusomme sommer- og Skt. Hans-trafik mod Fyn og nåede 2½ time og to sultne og træt-af-at-køre-i-bil-sidst-på-eftermiddagen-pylrede børn senere endelig mormor og morfars hus (mit barndomshjem) i Odense. De bød heldigvis på forfriskninger i haven i form af champagne og en god gammel kending: ostepops fra Kims! Og så den glædelige nyhed, at huset endelig efter 2 år er solgt! Så jeg skyndte mig at knipse nogle billeder af mit fantastiske barndomshjem, hvor nu mine egne to piger løb i haven og legede. Ja, det er altså ren nostalgi og sentimentalitet!

Lørdag formiddag vendte vi den lille citröens snude mod Jylland, og besøgte Trapholt – fordybede os lidt i Marco Evarisstis fascinerende kunstprojekter og Søren Martinsens udstilling Danskeren, inden vi spiste stor lækker brunch med masser af kaffe.

Marco Evarissti

Marco Evarissti

Marco Evarissti

Marco Evarissti

søren martinsen

Søren Martinsen

Det var skønt bare at gå hånd og hånd og fordybe sig i kunsten og have tid til at snakke rigtigt sammen. Efter den kuturelle indsprøjtning, var det tid til at krybe i ly og bare slappe af og nyde hinandens selskab. Noget, der er alt for lidt tid til i vores hverdag.
Et glas rødvin på værelset, en tur i poolen, i sauna og så gøre os klar til middagen. Det var meget lækker mad på kroen. Enkel menu men med masser af smag – og vinen var virkelig topgod!
Efter middagen faldt vi over en rigtig hyggelig slyngelstue med stearinlys foran pejsen, Chesterfield sofaer, gammel globusbar og et skakspil, som vi kastede os over med en cognac og en Bailey på siden.
Søndag morgen ventede der os en dejlig brunch, hvorefter vi kørte tilbage til familien i Odense, hvor pigerne var lykkelige for at se os igen!

Her var vi så heldige at få en fin brødkasse og salatbestik fra Stelton i bryllupsgave fra mormor og morfar – og pigerne fik blomstret sommertøj.

Dejlig weekend med minder fra vores store dag for 1 år siden… og et farvel til mit barndomshjem i Odense.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s